Telefonboksen – Et hvilested for din skærm

Telefonboks på bord med brætspil

Telefonboksen Mads er oprindeligt et “tilfældighedsdesign”. Den har navn efter en studiekammerat og tidligere kollega, og du kan læse om før-ideen og baggrunden her.

Mads ledte efter en dims som han kunne transportere sin yogamåtte i. Han spurgte, om jeg havde lyst til at prøve at lave en yogamåtteholder i læder. Sammen lavede vi nogle tegninger og prøvede at forestille os, hvordan den kunne konstrueres. Jeg syede to store “kopper” som skulle sættes på hver ende af den sammenrullede yogamåtte, og de skulle så forbindes med en rem på hver sin side.

De første kopper var for store, og jeg tog dem med hjem igen. Ved en tilfældighed blev den ene kop en dag brugt til at indsamle familiens mobiltelefoner, fordi jeg var træt af at sidde og spise sammen med mand og børn, der hellere ville kigge ned i deres telefoner end tale med mig.

Og så var telefonboksen født. Ikke længe efter var Lars på besøg, og han var begejstret for ideen, men syntes at koppen, eller boksen, som den nu hed, var for stor. Derfor findes min telefonboks i dag i to størrelser: En til den lille familie på 3-4 personer og en til den større familie, hvor der også er plads til gæsternes telefoner.

Yogamåtteholderen blev jeg aldrig færdig med. Anden udgave af de to ende-kopper fik jeg syet for små. Telefonboksen har også langt større anvendelighed, synes jeg.

De to udgaver af telefonboksen har samme højde men forskellig diameter:

Telefonboksen er tænkt som parkeringsplads for familiens eller vennernes mobiltelefoner, når I skal være sammen eller bare for en god ordens skyld.

Skriv et svar