Min skuldertaske i læder – ANNE – er en skuldertaske i kernelæder, en helt igennem naturlig form for læder. Kernelæder er slidstærkt og har den helt rigtige følelse af læder, når du har det i hånden. Naturlæderet er ikke farvet, så det er læderets autentiske kvalitet, du får. Er du til det farvede læder, kan du få min skuldertaske i både rød og sort.
Skuldertasken findes også i en mindre udgave – MARIE – hvis det er mere din stil.
Ubehandlet kernelæder er modtageligt overfor skidt, snavs og pletter. Derfor er denne skuldertaske behandlet nænsomt med Gold Quality fra ROC Danmark, en fuldfed læderfedt af høj kvalitet. Læderfedt sørger for at holde læderet smidigt og blødt. Dermed forlænger fedtet også læderets levetid. Bivoks og plantesafter i fedtet gør desuden læderet vand- og pletafvisende.
En velbehandlet skuldertaske i kernelæder er derfor en investering, du vil få glæde af i mange år. Kernelæder har en slidstyrke og holdbarhed, som gør en ANNE til et godt køb, der er stort set uopslideligt, hvis du passer på læderet.
OBS! Fås nu også i rødt kernelæder, som er lige så lækkert og endnu mere opsigtsvækkende!
Billedet med Ida og tasken med patina er i øvrigt taget på stranden ved Helgenæs, altid et besøg værd. Billedet af tasken på den sorte sandstrand er fra Reynisfjara-stranden i Island, som er både fantastisk flot og fantastisk farlig for uforsigtige turister.
Skuldertaske i læder: Mennesket bag
Anne er min svigerinde, og da hun havde set MARIE tasken spurgte hun, om jeg mon ikke kunne lave en taske, som kunne indeholde en bærbar computer og lidt papirer, sådan som det sig hør og bør for en forsker som Anne. Det kunne jeg da godt. Det blev til en taske, som naturligvis kom til at hedde ANNE.
Håndskåret og håndsyet
Det kræver præcision, snilde og godt værktøj at fremstille mine skuldertasker, som du kan se her: