Benny – Penalhus

Alle der stadig bruger manuelle skriveredskaber kan bruge et penalhus. Jeg har haft et penalhus siden jeg begyndte i skole i 1985, og jeg bruger stadig et dagligt i mit arbejde som lærer. Hjemme har jeg også flere forskellige penalhuse; et til f.eks. tusser og kuglepenne, et til farveblyanter til mine børn osv.

Mit penalhus er navngivet efter min all time bedste kollega i lærerjobbet. Benny og jeg var igennem 8 år et superteam i samarbejdet om at skabe læring og trivsel i i alt tre forskellige klasser. Benny var klassepædagog, jeg var dansk- og klasselærer. Vores makkerskab var fra begyndelsen præget af en fælles ambition: Vi ville noget positivt og fremadrettet med de børn der var under vores vinger. Vi havde tillid til hinandens faglige og pædagogiske evner og gennem årene og de mange snakke om pædagogiske teorier, muligheder og børnesyn udviklede vores makkerskab sig til et vigtigt venskab. Selv om vi ikke længere arbejder sammen har vi stadig kontakt med hinanden og er hinandens fortrolige i mange henseender.

Vi var et superteam. Hos os var to plus to ofte lig med fem. Vi havde indgående kendskab til hinandens styrker og svagheder. Vi havde enorm respekt for de færdigheder som den anden bragte ind i samarbejdet, og så var vi så heldige at have en fælles form for humor. Vores ledelse valgte at skille os ad og sætte os i hvert sit team. Håbet var, at vi kunne brede det gode samarbejde ud på flere teams. Sådan fungerer det desværre ikke. Vi var et fremragende team, fordi vi er dem vi er.

Penalhuset består af to dele, der passer perfekt sammen. Som to perfekte makkere. Båndet, der holder det sammen, er den ekstra styrke, som et rigtigt venskab har.