Øreringe i læder: Lisa

Øresmykker med lædercirkler i forskellige designs.

Creoler i oxyderet sterling sølv.

kr. 125,00

  • Fragt: 49,-
  • Fri fragt på alle køb over 999,-
  • Vælg GLS, PostNord eller afhentning på værkstedet

Øreringe i læder er øresmykker i naturligt look. Med Lisa, mine øreringe i læder, forener jeg det bløde, tynde og naturlige kernelæder med det hårde, kontante metal. De oxyderede creoler i sterling sølv spiller flot sammen med den naturfarvede vegetabilske læder. Øreringene har et enkelt og elegant udtryk og passer således perfekte til både hverdag og fest. Du kan vælge mellem tre forskellige designs:

  • Øreringene med to læderskiver i forskellig størrelse
  • Øreringene med to huller i forskellig størrelse i læderskiven
  • Øreringene med et enkelt hul i læderskiven

De små skiver tyndt kernelæder har hver deres særlige look. Hvis du har særlige ønsker, kan du naturligvis bare spørge. Jeg laver gerne øresmykker specielt til dig 😊

Jeg har selv haft huller i øreflipperne siden jeg var tolv år gammel. Og jeg elsker de mange muligheder som øresmykker giver, når det kommer til personlig udsmykning. Nogle dage kan jeg vælge, at smykkerne i mine ører skal være store og glitrende, farverige og flamboyante. Andre dage kan jeg vælge et mere afdæmpet og diskret look. Som med så meget andet får man sine favoritter, og Lisa øresmykkerne er en af mine personlige go-to øresmykker. Men der er kamp om dem herhjemme, for min datter synes også at de er ret fine.

Øreringe i læder er smukke, men hvem er Lisa?

Øreringene i læder er navngivet efter Lisa, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med i mit gamle bread-and-butter- job. Lisa var barselsvikar og helt nyuddannet lærer. Jeg var derfor ganske instinktivt ret beskyttende overfor hende, for livet som lærer i folkeskolen kan være en rigtig barsk omgang, især når man er i begyndelsen af sit arbejdsliv. Men Lisa var sej og vi havde et skønt og hyggeligt samarbejde. Hun var så heldig at få fast arbejde på en anden skole da vikariatet udløb, og jeg besluttede at hun skulle have et par øresmykker i afskedsgave af mig. Med alle gode ønsker for hendes fremtid som lærer.

Vægt N/A
Størrelse N/A
Varianter

To skiver, En skive, to huller, En skive, et hul

Ida Brink i værkstedet

Spørgsmål?

Skriv eller ring til mig

Skriv 26704450