Jeg gik på højskole med Lærke nede i 1999. Dengang syntes jeg hun var okay sød og rar, men også lidt irriterende… Tiden gik og vi fandt hinanden stille og roligt. Som vi begge foretrækker det. Idag har vi kontakt næsten dagligt, fordi vi på en eller anden måde er noget vigtigt for hinanden. Som de to snore i Lærke-nøgleringen har vi snoet os om hinandens liv i tyve år. Og vi tager gerne tyve år mere.