Jeg gik på højskole med Lærke nede i 1999. Dengang syntes jeg hun var okay sød og rar, men også lidt irriterende… Tiden gik og vi fandt hinanden stille og roligt. Som vi begge foretrækker det. I dag har vi kontakt næsten dagligt, fordi vi på en eller anden måde er noget vigtigt for hinanden. Som de to snore i Lærke-nøgleringen har vi snoet os om hinandens liv i tyve år. Og vi tager gerne tyve år mere.