Jeg elsker at blive inspireret. Og jeg elsker ligeså meget, når andre inspireres af mig og kommer med ønsker til nye produkter, som de selv kunne have lyst til at bruge. Anette-tasken er navngivet efter min skønne moster. Hun ønskede sig en skuldertaske, men hun havde også en holdning til, hvor stor den skulle være, hvordan den skulle bæres, hvordan den skulle lukkes og hvad den skulle kunne rumme. Challenge accepted!
Mennesker har fremstillet tasker i tusindvis af år. Vi har kun to hænder, så det har givet god mening at opfinde “ekstra hænder” så man kunne bære mere fra A til B.
Anette-tasken er syet i ét stykke kernelæder og den er rummelig, fordi den er syet med en særlig teknik. Et indhak i hver side skaber plads indeni og dekoration udenpå. Der er tænkt over vinkler og linjer og udtrykket er enkelt, nærmest stramt. Med cross-body remmen har du hænderne fri, men alt du skal bruge lige inden for rækkevide. Pung, nøgler, mobiltelefon, læbepomade, mascara. Der er plads til “the bare necessities”